KE BADMINTON

-IDRÆT OG SOCIALE OPLEVELSER

Juleafslutning
Senior/motionist
Sidste tirsdag før juleaften, afholder klubben juleafslutning. Vi starter kl. 18.30 og spiller til kl. 21, hvor alle vores motionister og seniorer bliver blandet på banerne i så lige doublepar som muligt. Nettene er hævet til Volley højde, og sort plastik er trukket over nettet, så man ikke kan se modstanderne. Der findes et vinderpar på hver af de 5 baner.
Kl. 21 trækker vi i kantinen, hvor klubben giver 2 julebryg/øl/vand og 4 håndmadder. Derudover er der en ekstra julebryg/øl/vand til vinderne på de 5 baner.
Medlemmerne medbringer hver en pakke til ca. kr. 25,- der bruges til at spille 6’er-spil/rafle pakker.
Derefter er resten af aftenen på egen regning. Der hygges til godt ud på aftenen/natten.

Ungdom
Ungdomsdomsformand Ditte Brinch Petersen melder hvert år ud hvilken torsdag i december der afholdes Julehygge for ungdomsafdelingen, hvor der hygges i hallen med nissehuer og musik, og der sluttes af i Espehallens Cafeterie med lidt at spise.

K/E Badminton

© 2014. Alle rettigheder forbeholdes.